Emanuels historie
I 2022 tilbyder vi en ny forestilling, en monolog med Torkild Lindebjerg, der henvender sig til unge og voksne - Forestillingen er skrevet og instueret af Jacque Lauritsen og jens Tolsgaard har lavet nykomponeret musik...
"Emanuels historie" - er historien om at kunsten kan hjælpe mennesket gennem umenneskelige lidelser og give håb. Men samtidig beretningen om hvor let vores humanisme kan blive knust når et totalitært menneskesyn for lov til at tage over.
”Emanuels historie” handler om en jødisk dreng på 14 år der oplever krigen og mister alt. Han ender i koncentrationslejr; det eneste, han har med sig, er sin kærlighed til teatret, som han har arvet efter sin mor. Lejren bestyres af en kommandant, et militært monster, som også har en svaghed for teater. Kommandanten har etableret sit eget teater i lejren, en grusomhedens arena, hvor døden ikke er skuespil. En scene uden håb og menneskelighed. Emmanuel bliver kastet ind i dette inferno og tager kampen op med det eneste han har, sin kærlighed til teatret og dets eviggyldige fortællinger om det at være menneske, og som redder ham til sidst, redder ham fra døden.
Emanuels historie er skrevet at af jacque Lauritsen - frit efter forlæg af Damir Mađarić
Presse og skolematerale er under udarbejdelse
Hvis du/I har spørgsmål så kontakt os venligst..